Projekt Lækat – hvornår smider den pelsen?
Lækatten er det eneste danske mårdyr, der skifter fra brun sommerpels til hvid vinterpels. Arten har altid sort halespids. Dette projekt har til formål at kortlægge, hvornår lækatten skifter mellem de tre dragttyper: vinterdragt, overgangsdragt og sommerdragt. Det vil vi gerne have svar på med hjælp fra læserne.
Vi tilstræber at undersøge, om der er sket ændringer mht. hvornår lækatten fælder nu og tidligere i relation klimaændringer. Det er derfor vigtigt, at vi så præcist som muligt, kan få oplyst observationsdato. ALLE – også ældre oplysninger – har stor interesse. Kendskab til gamle ”støvede” lækatte i fx skolesamlinger eller på reolen, har derfor også interesse.
Har I oplysninger om lækatte og måske fotos, som må anvendes til vort PR-arbejde, modtages de med tak. Det er et frivilligt og ulønnet projekt. Projekt-resultaterne publiceres. Til orientering indtastes løbende alle lækat-observationer fra Dofbasen.
Send venligst oplysninger til biologerne Jan Kjærgaard jkj@nst.dk 29613149/75757628 eller til undertegnede Jørgen Terp Laursen jtl@kirkeugle.dk Engdalsvej 81b 8220 Brabrand 61 51 64 64/ 86 26 12 96.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!