Bustur til Verdens største fuglepark, Walsrode
2024 er året hvor Dansk zoologisk forening (DZK) har 50-års jubilæum. Den 2. november 1974 blev foreningen stiftet ved en generalforsamling på Sandkroen i Nordsjælland. Dette jubilæum besluttede bestyrelsen at fejre på behørig vis, bl.a med et målrettet fagligt indslag med en bustur til Verdens største fuglepark, som ligger Walsrode i nærheden af Lüneburger Heide. Alle foreningens medlemmer, blev via websiden og personlige opringninger af Formanden, opfordret til at deltage.
Fredag d. 3. maj 2024 drog 18 deltagere (desværre efter nogle afbud p.g.a sygdom i familien) afsted med opsamling i Odense og Middelfart i en velindrettet bus mod Fugleparken. I bussen var forventningerne, stemningen og hyggen i top. Der blev snakket på kryds og tværs af Sjællændere, fynboer og Jyder, alder og køn. Ole Kristensen havde medbragt sin noget støvede guitar, (han pralede med at den ikke var rørt i 2 år). Men underholdningen var i top og alle fik sig et godt grin. Undervejs, lidt efter Elbtunnelen, måtte vores kvikke chauffør op at stå på bremsen, her blev vi ekstra godt rystet sammen. En uheldig bilist ville undgå at køre op i bilen foran og valgte at svinge ind foran vores bus, med det resultat at bussen gav bilen et puf ind i autoværnet. Heldigvis kun små ridser i bussen og enkelte lidt størrer buler i bilen. Ingen i bussen kom andet til end et par blå mærker, og dem der sad sidelæns i bussen, fik givet sidemanden et kraftigt kram.
Godt ankommet til Walsrode blev vi installeret på ”Anders Hotel”, dejligt hotel der opfyldte vores forventninger og med en fin restaurant, hvor vi spiste morgen og aftensmad.
Fra venstre Ole Kristensen, Vagn Reitz, Peter Børgesen, Abdi Hayedat, Erling Mørch, Lisbeth Middelhede, Hanna, Kim Højland, Bente Westphal, Dorthe Stenhøj, Mogens Westphal, Hugo Christensen, Hartvig Jensen, Peter Lange, Dominik Speleman og O.K. Larsen.
Tine og Henrik Engell Petersen var selvkørende og var ikke tilstede da billede blev taget.
Ole Kristensen underholdt med sin guitar i bussen.
Vores buschaufør blev bistået af Erling Mørch og Kim Højland i forklaringen til politiet.
Middagen indtaget i hotellets hyggelige restaurant. Fra venstre Peter Lange, O.K. Larsen, Hugo Christensen, Henrik og Tine Engell Petersen og Abdi Hedayat