Besøg hos ”Diana” Flemming, Lene og Bjørn i Sydafrika

Besøg hos ”Diana” Flemming, Lene og Bjørn i Sydafrika

Luksus, hygge, jagt og god humor.
Et interview med O.K. Larsen af Maj Westphal

Den 16. marts 2016 drog O. K. Larsen til Sydafrika, for at besøge sin datter og opleve Side by Side Safaris og Diana Taxidermy hos Lene, Flemming og Bjørn

Første store oplevelse kom allerede inden jeg ramte Afrikas jord, nemlig flyvning med 380A Airbus fra Dubai, som er verdens største passagerfly. Så var stilen ligesom lagt.

De første 3 dage var i selskab med min datter Charlotte, som bor i Cape Town, hvor hun de sidste 8-10 år har tilbragt vinterhalvåret i Sydafrika og Sommerhalvåret hjemme hos os i Danmark.

Efter et par dejlige dage gik turen mod ”Side By Side Safaris” i Somerset East i Sydafrika – jeg glædede mig meget til denne oplevelse.

Da jeg landede i Port Elizabeth lufthaven stod Flemming og tog imod, en rigtig god start. Efter en times kørsel tog vi et stop ved et udsigtspunkt, hvor vi kunne nyde udsigten med en kold Cola i hånden. Den var tiltrængt efter flyveturen. Vi havde endnu en times kørsel mod lodgen og måtte derfor løsrive os fra udsigt og pause, så vi kunne komme videre.

 

 

På lodgen var der en storslået velkomst med champagne, som vi indtog på terrassen. Sammen med Flemming, Lene og Bjørn, nød jeg at være landet.  Udsigten var fantastiske med bjerge på tre sider, det gjorde bare nydelsen endnu større.

Så var det indskydningstid. Flemming og jeg drog afsted og undervejs spottede Flemming et spring af Mountain Reedbuck. Så vi blev enige om at prøve at komme på skudhold, når vi var færdige med indskydningen.

Det lykkes, og mit første jagttrofæ var hjemme. En flot Mountain Reedbuck, en rigtig god start, som gav endnu mere blod på tanden, godt rejsen bare lige var begyndt.

Selve konservatorværkstedet var meget stille på mit besøgstidspunkt, det var nemlig helligdage pga. Påsken. Værkstedet var lukket og den eneste aktivitet var Lene og Flemming, som lavede lidt finish på et par monteringer.

 

 

Værkstedet rummer normaltflere medarbejdere samt et par skindere.
Alt i alt er der 15 fastansatte på stedet, som arbejder både med jagten og med
konservatorvirksomheden, praktisk da de alle kan indgå i begge funktioner.
En sjov ting, som konservatorer kan værdsætte, er at konservatorværkstedet er næsten selvforsynende fra deres egne jagter. Hvilket betyder at kvaliteten af skindene er i top, dette kan ellers være en udfordring for mange konservatorer, som modtager skind af varierende kvalitet, fra jagter rundt omkring i verden.

Normalt er der stor aktivitet på stedet, med 20-25 mand, som arbejder i bushen. De arbejder med reparation af huller i vejene, vand og forskellige andre vedligeholdelsesopgaver, så alt holdes i bedste stand. Det er Lene og Flemmings søn Bjørn, som til daglig styrer teamet af daglejere. Bjørn står også for alt det praktiske uden for konservatorværkstedet inklusiv guidning af jagtture.

Når nu jeg ikke kunne bruge tiden på værkstedet, blev der så meget mere tid til jagt, og det skortede heldigvis ikke på jagtudbytte på det 4000 ha store jagtareal, som kunne udvides med 65.000 ha, der er til rådighed fra naboernes ejendomme.

En lokal agent arrangerede en andejagt for os, i et terræn, som lå 1 times kørsel fra lodgen. Vi startede ved solopgang, og havde en stor oplevelse med en flok krontraner, som stod for morgensangen – en smuk start på dagen og en sjælden oplevelse ifølge Flemming.

Jeg fik stort udbytte af andejagten, som resulterede i 5 forskellige arter. I alt 20 fugle blev det til. 10 Egyptiske gæs/Nilgæs, 3 Spur-Winged Goose, 4 South African Shelduck, 2 Yellow Belled duck og 1 Klippe Due/Speckled Pigeon.

Foruden ænder, gæs og duer, fik jeg trofæer, som Bless Buck, Spring Buk, Impala og en Klippegrævling, på min liste over jagtbytter.
Trofæerne ligger nu og venter på, at jeg får dem monteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indkvarteringen på lodgen var noget for sig. Luksus fra ende til ande

En professionel kok sørgede for, at jeg fik udsøgt forplejning, og som billede viser så var det ikke helt almindelige anretninger, der blev budt på.
Til aftensmaden fik jeg endog mulighed for at smage mine eget forskelligt nedlagte vildt. En sjælden lejlighed til at smage så meget forskelligt.
Stemningen på stedet var fyldt med humor, højt humør og gjorde bare min rejse endnu bedre.

Et par pudsige oplevelser blev det også til.

På en køretur oplevede vi en Slangeørn, som sad i vejkanten, og kæmpede med en øgle, som den lige havde fanget.

Vi oplevede også en abekat, som troede den var alene. Den morede sig med at lave morgengymnastik i et telefonkabel, men da den opdagede, at vi betragtede den, skyndte den sig videre – gode oplevelser, som sætter sig på nethinden.

En anden sjov historie var en morgen, da lyden af en bavian vækkede mig ved 6-tiden. Normalt spiste vi morgenmad i fællesstuen kl 7, så det var lidt tidligt at blive vækket.

Fra mine dage i zoo ved jeg, at en bavian betyder ballade og ødelæggelser, så jeg undrede mig godt nok over, at den fik lov, at komme så tæt på.

Jeg listede op for at se ud af vinduet, og der stod Flemming med riffel og sigtede på Bavianen, og der gik ikke længe før braget lød. Flemming troede han vækkede hele huset, men jeg kunne berolige ham med, at dette ikke var tilfældet, og jeg kunne endda bevise det ved et foto, jeg tog af Flemming lige inden skuddet lød. En Bavian mindre til at skabe ødelæggelse på lodgen.

Det var en uge i godt selskab fyldt med gode oplevelser, en fantastisk tur til ”Side by Side Safaris” hos Lene, Flemming og Bjørn.

Tak for en oplevelsesrig rejse.

Vil du læse mere om stedet her http://www.sidebysidesafaris.dk

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Please Login to Comment.